×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Fredag d. 2. august 2019, Kl. 16:30 til kl. 17:30

The Nordic Baroque Band og solist Henrik Skærbæk Jespersen, orgel, spiller værker af bl.a. Georg Friedrich Händel, Reinhard Keiser og Georg Philipp Telemann.

Koncerten kredser sig omkring den tyskfødte komponist Georg Friedrich Händel og den tid han levede i med et Europa i forandring. Händel studerede i Italien inden han slog sig ned i London. I løbet af programmet flytter vi os derfor geografisk og kommer omkring komponister, der blev inspireret af Händel. Koncerten indrammes af to orgelkoncerter af Händel med domorganist Henrik Skærbæk Jespersen som solist.

 

The Nordic Baroque Band er et ungt samarbejde mellem professionelle musikere fra Danmark og Sverige. Bandet er kendt for at lege med koncertformen, berøre og overraske publikum med et energisk og nærværende output, så formidlingen af den tidlige musik fra 1400-1800-tallet får de bedste betingelser. Med et højt kunstnerisk niveau og med musikere specialiseret i tidlig musik på originalinstrumenter, sammensætter ensemblet koncertprogrammer, hvor helhedsoplevelsen af koncerten har højeste prioritet. Ensemblet graver i arkiverne og finder kendte og glemte ørehængere frem.

I 2018 udgav ensemblet debutalbummet ”The Nordic Baroque Band”, som allerede har fået fine anmeldelser med på vejen samt en nominering til en svensk Grammis for årets klassiske album.

  

Henrik Skærbæk Jespersen er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2007 med Søren Chr. Vestergaard som orgellærer. Han har deltaget i masterclasses hos førende europæiske organister og supplerende studier hos professor Hans Fagius. I perioden 2008-2011 har han været timelærer på Løgumkloster Kirkemusikskole. Jespersen har været ansat ved Haderslev Domkirke siden 2007 og blev udnævnt til domorganist samme sted i 2011. Som orgelsolist har han spillet koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England og Skotland.

Pris
Fri entré