×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Fredag d. 12. juli 2019, Kl. 16:30 til kl. 17:15

Henrik Rønnow, trompet, og Thomas Berg-Juul, orgel, spiller værker af bl.a. Giovanni Battista Martini, Michel Rondeau og Jean Langlais.


Trompetist Henrik Rønnow er blandt de få, der har piccolotrompeten som sit primære instrument. Han forstår både at udnytte instrumentets humørfyldte lethed og stemningsfyldte dybde. Piccolotrompet og orgel er to instrumenter, der klæder hinanden, mens kirkerummet skaber en perfekt ramme, der får tonerne til at vokse til noget mere end musik.

Henrik Rønnow er trompetist ved Slesvigske Musikkorps i Haderslev og er derudover en flittigt benyttet freelance trompetist med tilknytning til bl.a. Randers Kammerorkester.

 

   Thomas Berg-Juul er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2006 ved prof. Ulrik Spang-Hanssen. Debutkoncert i Aarhus Domkirke i 2009 med nordisk musik som kernerepertoire. Han har gennemført et studieophold hos prof. Hans-Ola Ericsson i Piteå, Sverige. Berg-Juul har været ansat i Fredenskirken, Aarhus fra 2005 og indtil 2011, hvor han kom til Haderslev Domkirke. Her virker han som organist og korleder for Haderslev Domkirkes Pigekor.

 

Pris
Fri entré